Vi holder hus- og havedag to gange årligt hos Wagandoo. Her inviterer vi spejderne og deres forældre til at komme og give en hånd med at ordne og udvikle både huset og grunden. Spejderbørn er mere end velkomne, men det er forældrene selv der må holde opsyn med dem på dagen - og ja, vi kan også snildt finde relevante opgaver for de små.
På dagen får vi hjælp i køkkenet af nogle af vores gamle ledere og de vil selvfølgelig gerne vide hvor mange vi kommer til hhv. morgenmad og frokost. Så derfor ser vi gerne en tilmelding. Du/I er dog altid velkommen til at komme forbi også kun et par timer. Skriv i tilmeldingen hvor mange I kommer.
På dagen må man gerne medbringe værktøj af forskellig slags - haveredskaber er altid gangbart. Derudover kan det mest gængse værktøj også ofte komme i spil - vi har noget i spejderhuset, men langt fra alt...